Annoncering på LinkedIn med IIH Nordic og Kadaver

af Søren Bo Steendahl

Markedsfør din virksomhed på LinkedIn

LinkedIn er uden sammenligning verdens største professionelle netværk med over 430 millioner brugere fordelt over hele verden, heraf befinder lidt over en million sig i Danmark. Ved annoncering på LinkedIn, fremfor andre sociale medier opnår du her helt andre muligheder for at målrette de personer du gerne vil ramme. Specielt indenfor B2B betragtes LinkedIn som den mest effektive platform når det kommer til lead generering. Det er endda imponerende 94% af B2B marketing folk der anvender LinkedIn til at distribuere content.

Vi teamede derfor op med IIH Nordic som Kadaver løbende samarbejder med. Her fik vi en snak med den talentfulde Martin Trasmundi, Digital Business Advisor/Video Specialist omkring hvad der du skal være opmærksom på når du annoncere på LinkedIn.

Annoncering med omtanke

Inden du går igang skal du spørge dig selv hvad din intention er, vil du øge antallet af leads, brand awareness eller noget helt tredje. Det er derfor en god ide at fastsætte nogle mål du vil opnå, så du har noget håndgribeligt at måle på senere. Hvad din intention er, afgør også hvilken form for annoncer du gerne vil køre. Lad os kigge på de annoncetyper der er til rådighed på platformen, der er overordnet tre annoncetyper:

De tre annoncetyper på LinkedIn

  • Sponsored Content
  • Text Ads
  • Sponsored InMail

Sponsored Content

Hver type har sine fordele og ulemper, det du skal være opmærksom på er hvilken type der passer til dit formål. En ting der er stadig er sikkert, er at godt content virker. Det er derfor altid en god idé at lægge noget arbejde i at producere kvalitets content, der giver modtageren en form for værdi. Sponsored content eller sponsored updates/posts som de også kaldes er LinkedIns bud på native advertising, det er altså content der dukker op i din newsfeed når du surfer rundt på LinkedIn. Denne form for annoncering er klart den der når længst ud, viser tal fra LinkedIn. Det er da også denne type annoncering som Martin fra IIH anbefaler du arbejder med generelt, specielt når der skal genereres leads. Når du producere dit content sørg da for at det matcher dine modtagere og dine budskaber er klare. Ift. at distribuere dit content, anbefales det at du følger brugeren til helt dørs. Hvis du for eksempel tilbyder et download så vær’ sikker på at, det er det eneste brugeren møder på websitet når de klikker på det dertilhørende link.

Det anbefales i øvrigt at du producere noget content som dine følgere oprigtigt vil sætte pris på. Det kan være en guide, whitepaper eller insights som de ellers ikke ville kunne få andre steder. Martin sagde under vores snak, “Man sælger ikke på LinkedIn, man gir’.” og specielt på LinkedIn fungere dette koncept. Der er altid en intention med at forære værdifuldt content og det ved LinkedIn brugerne godt. Generelt kan man sige der er i højere grad tale om en professionel tilgang på LinkedIn, der gør det mere holdbart og et bedre sted at indsamle feedback på content. Betragt det derfor som en form for service du udbyder, med intention om, at få modtageren til at ville have mere af denne gode service.

Text Ads

De traditionelle texts ads er dine klassiske annonceformater du typisk finder i højre side, de findes i fire formater square, tall, horizontal og long. Denne type annoncer er mindre ressourcekrævende, men performer også sjældent lige så godt som sponsored updates. Dette skyldes netop at de forbindes med typisk reklame.

text-ads-right-sideEksempel på Text Ads Right Side

Få mest muligt ud af dine annoncekroner

Giv dine læsere en god grund til at klikke på din annonce med et stærkt Call-to-action. Gode valg kan være:

  • Tilmeld dig for at lære mere.
  • Download vores e-bog gratis!
  • Få tilsendt et tilbud – kvit og frit!

Når du sætter din kampagne op kan du vælge hvilken betalingsmetode du vil benytte dig af. Der er følgende muligheder, Pay per click (PCP) eller Pay per 1.000 impression (CPM). Det er som oftest foretrukket at vælge CPM når der fokuseres på branding, da du betaler hver gang din annonce bliver vist. Hvis du derimod kører resultatorienteret markedsføring er CPC ideelt, da du her kun betaler når nogen i din målgruppe trykker på dit content, firmanavn eller logo.

Sponsored InMail

Den sidste metode LinkedIn tilbyder, er teknisk set ikke annoncering. Det er direct mail til brugernes LinkedIn indbakke og her skal man tænke sig godt om. For mange kan det virke påtrængende at sende folk direkte beskeder på LinkedIn. Det er derfor vigtigt hvis du benytter dig af denne metode, at du sikre dig dit content er skræddersyet til modtageren.

De skal have en følelse af du gør dem en tjeneste ved at sende dem den her InMail, overvej derfor hvordan du kan personliggøre din besked så du mindsker følelsen af at stadig er reklame. Netop på grund af den personlige følelse InMail giver, egner det sig derfor godt til invitationer til webinars, kurser og events. Eller noget værdifuldt content

Netop fordi det jo stadig er reklame, har LinkedIn lagt en streng begrænsning på denne metode. Hvis du har modtaget en Sponsored InMail kan du derfor først modtage en ny efter 60 dage.

DosandDonts

Competitive bidding

Som vi kender fra Google Adwords er der også mulighed for auktion hvis nu andre annoncører targeter samme audience som dig. Lige meget hvilken en af de to du vælger, kan du sætte en makspris du er villig til at betale for et klik også byder LinkedIn for dig. Her vil platformen assistere dig med at finde det rette prisleje baseret på eksisterende bud fra andre annoncører. Du skal ikke bekymre dig om at betale overpris, da LinkedIn sørger for at du betaler kun lige nok til at overbyde de andre, op til dit valgte maks bud naturligvis. Spørgsmålet er så, hvornår burde du benytte dig af competitive bidding? Her er rådet fra Martin at det er først interessant når du har produceret noget godt content, som du er overbevist om vil hitte hos din målgruppe.

Ift. til hvad der koster at annoncere på LinkedIn så er det rigtigt at det generelle prisniveau ligger en smule over hvad vi kender fra Facebook og Twitter. Når dette så er sagt, så er der er en god chance for at det i virkeligheden forholder sig omvendt. Dette er fordi at du kan ramme dine målgruppe mere præcist på LinkedIn, end du kan på de andre platforme.

Der er altså en bedre chance for at du ikke bruger penge på at annoncere til nogen, som alligevel ikke er i din målgruppe. Her er det også vigtigt at du ved hvad et lead er værd for netop dig, da det naturligvis kan variere meget.

Test din annonce variationer

LinkedIn’s annonce modul er opbygget på samme måde som vi kender det fra Facebook og Google. Øverste led består af en ‘campaign’ og under denne skaber du så dine annoncegrupper. LinkedIn anbefaler at man under sin campaign skaber 2-4 variationer af sin annonce. Prøv dig frem og se hvad der virker bedst til din målgruppe, subtile ændringer kan have større betydning end man lige tror. Prøv derfor at varier dit tekstvalg, CTA og billede.

Til at starte med vil alle dine annoncer blive fremvist. Efterhånden som du modtager flere og flere kliks, vil den annonce der performer bedst målt på CTR blive vist hyppigere og modtage endnu flere kliks. Du kan så pause de annoncer der performede knap så godt og eksperimentere med nye variationer der kan opnå en endnu højere CTR.

  • En effektiv måde at nå de rigtige personer kan være at stille et specifikt, kvalificeret spørgsmål der retter sig lige præcis til deres industri.
  • Inkluder et billede i din annonce der er relevant for dit tilbud. LinkedIns baggrund er neutral, så billeder med lyse farver har større chance for at fange brugerens opmærksomhed. Husk på at maksimum billedstørrelse kun er 50×50 pixels så vær sikker på at alt content er læseligt i dens faktiske størrelse.
  • Tip fra LinkedIn: Monitor din Click-through-rate CTR – det er almindeligt for din CTR at dale hvis du viser den samme annonce uge efter uge. Det er derfor god praksis at fornye dine annoncer minimum en gang om måneden.w

Ram de rigtige

LinkedIn tilbyder en hel række af muligheder for at customize dit audience så det passer præcis til hvem du gerne vil nå ud til med dit budskab.Det er her sponsored content bliver ekstra interessant, for hvis dit content skal nå ud til de personer det er tiltænkt skal du sørge for at definere det segment du vil ramme. Du kan eksempelvis vælge at målrette hele industrier indenfor et bestemt fag. En god ide kan være at targete en specifik industri ved at skabe noget indhold der er specielt værdifuldt for branchens aktører. Annoncen resonere med mennesker i samme industri fordi de ser et logo fra en konkurrent eller et komplementært produkt eller service. Den nyeste tilføjelse til LinkedIns campaign manager er targeting kriteriet “Years of Experience”, som giver dig mulighed for at målrette dit opslag mod folk med x år antal erfaring. Du kan altså være utrolig specifik i din annoncering, vær dog opmærksom på ikke at gøre din målgruppe alt for specifik, det kan skade din annonces performance. 

Desuden har du muligheden for at anvende deres ‘Audience Expansion’ funktion der gør dig i stand til at ramme målgrupper der ligner den du har specificeret selv. For eksempel, hvis du har sat “Online Advertising” på som et kriterium så vil Audience Expansion selv finde lignende mennesker der har “Interactive Marketing” på deres profil og vise dem din annonce. Det vil altså sige du kan nå ud til en større skare, med mindre kampagne opsætnings arbejde. Det er valgfrit om du ønsker at benytte dig af muligheden, vær dog opmærksom på at den er slået til som standard.

Vi lavede en kort lille video med Martin der giver dig 3 gode råd så du kan høre det fra hestens egen mund.

Vil du også igang med at annoncere på LinkedIn? Så tag kontakt til Søren Bo Steendahl på tlf. nr. 26225786 eller smid en mail.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *